88 88 88 88 - Vi sidder klar til at hjælpe

Rekrutteringsprocessen

Rekrutteringsprocessen

Rekruttering handler om at finde et match mellem virksomhed og kandidat. Vi vil gerne sikre os, at du er den rigtige person til jobbet, og du skal samtidig sikre dig, at L’EASY er den rigtige arbejdsplads for dig.


Rekrutteringsprocessen afhænger altid af det job, du søger, men de generelle trin i rekrutteringen er beskrevet nedenfor.


Søg jobbet

Når du søger et job via vores rekrutteringssystem, vedlægger du din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter. I forbindelse med jobsøgningen vil du også oftest blive bedt om at svare på en række spørgsmål, før du kan afslutte din ansøgning.


Ansøgningerne vurderes løbende og de bedst egnede kandidater inviteres til en samtale.
Vi afholder 1-2 samtalerunder afhængigt af stillingen. Her møder du oftest en leder og en repræsentant fra HR-afdelingen. 


1. Samtale

Den indledende samtale har til formål at finde ud af, hvor godt du går i spænd med det team, du vil indgå i, hvor godt du passer ind i L’EASYs kultur, og hvorvidt du opfylder kravene til jobbet. Vær' forberedt på at svare på spørgsmål vedrørende din ansøgning og dine kvalifikationer i forhold til kravene til jobbet.


Stil endelig spørgsmål til os under samtalen. Dette kan give dig et grundlag for at vurdere, om L’EASY er den rigtige arbejdsplads for dig. Efter første samtale inviteres de bedst egnede kandidater videre i forløbet.


Test

Næste step i rekrutteringsforløbet indebærer brug af tests. Dette kan være en test af faglige kompetencer eller en personlighedstest, som kandidaten tager forud for næste runde.


2. Samtale

Anden samtalen er et dybde-interview, som tager udgangspunkt i den test, som du har udfyldt på forhånd. Formålet er at vurdere, om du er egnet til jobbet og passer med det team, du skal indgå i. Du får altid feedback på dine testresultater af en certificeret HR-repræsentant.


Efter endt samtale

Efter samtalerne vurderes de tilbageværende kandidater, vi tager referencer og den bedst egnede tilbydes jobbet. Og selvom du ikke bliver tilbudt et job, hører du selvfølgelig fra os.

Velkommen til kundeservice

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål. Klik på den kategori, dit spørgsmål handler om.

Vi har åbent døgnet rundt

Det er helt enkelt at bestille hos L'EASY – bare ring til os på telefon 88 88 88 88 eller bestil direkte i webshoppen. 

Vores telefoner er åbne alle ugens 7 dage fra kl. 8 - 18 i hverdagene og 10 - 18 i weekender. Efter kl. 18 kan du lægge en besked, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Vores webshop er åben døgnet rundt – så her kan du bestille, præcis når det passer dig!

Bestil på telefonen

Når du ringer 88 88 88 88, kan du vælge, hvilken afdeling du vil i kontakt med. Tryk 1, hvis du vil tale med en salgskonsulent.

Salgskonsulenten hjælper med at finde det produkt, der passer bedst til dig. Du kan bestille med det samme, og I aftaler også, hvornår Peter skal levere og installere dine varer.

Bestil i webshoppen

I vores webshop kan du stille og roligt finde de produkter, du søger. Bestil ved at trykke ”Læg i indkøbskurv” og følg vejledningen. Det er helt enkelt – og du kan hele tiden se, hvor langt du er i bestillingsprocessen.

Du har ikke købt noget, før du trykker ”Godkend” på sidste side i bestillingsprocessen. Du kan også altid slette de varer, du har lagt i din indkøbskurv.

Vi ekspederer som udgangspunkt din bestilling samme dag, vi modtager den. Når du bestiller i webshoppen, kontakter vi dig efterfølgende for at aftale, hvornår Peter skal levere og installere dine varer.

Vi leverer selvfølgelig hurtigst muligt, og sammen finder vi det tidspunkt, der passer dig bedst.

Vi leverer til alle brofaste områder i Danmark.

Luk

Hvornår passer det dig?

Uanset hvordan du bestiller og betaler - så aftaler vi et tidspunkt, hvor Peter leverer og installerer dine varer. Vi leverer hurtigst muligt, og sammen med dig finder vi den tid, der passer bedst.

Du betaler et leverings- og installationsgebyr på kr. 195-795. Hvis du køber flere produkter ad gangen, betaler du naturligvis kun ét gebyr - det dyreste - og sparer de øvrige.

Vi leverer til alle brofaste områder i Danmark.

Vi leverer direkte hjem til dig

Du slipper for at tænke på hjemtransport – vi leverer direkte hjem til dig. 

Når Peter kommer, kører han varerne ind, pakker dem ud og installerer dem til bestående lovlige installationer. Peter tager emballagen med retur – og hvis du ønsker det, tager han også dit gamle produkt med, så du sparer en tur på genbrugsstationen.

Du skal selv være hjemme, når Peter kommer – og hvis du har valgt at købe med finansiering, vil vi bede dig om at have følgende klar:
- Foto ID (kørekort, pas e. lign.)
- Sygesikringsbevis

Du kan også selv afhente dit køb

Du kan spare gebyret til levering og installering, hvis du selv henter dit køb på et af vores tre lagre i Odense, Brøndby eller Hobro.

Hvis du selv vil hente dit køb, skal du bestille på telefon 88 88 88 88 og aftale med salgskonsulenten, hvor og hvornår du helst vil hente.

Lageradresser:


Rødovre
Krondalsvej 7
2610 Rødovre


Hobro
Tåsingevej 12B
9500 Hobro

 

Fredericia
Krogsagervej 50
7000 Fredericia

Luk

Betalingsformer

Hos L'EASY bestemmer du selv, hvordan du vil betale. Du kan vælge mellem:
- Kontant betaling, hvor du betaler hele beløbet på én gang.
- Finansiering, hvor du deler betalingen over en længere periode.
- Leje, hvor du kan returnere produktet, når du ikke længere har brug for det. Går produktet i stykker i lejeperioden, reparerer eller ombytter vi produktet uden merpris.

Kontant betaling

Du kan vælge at betale kontant – altså hele beløbet på én gang.
Vores kontantpriser er opgivet ekskl. levering og installation, men du betaler også et leverings- og installationsgebyr på kr. 195-795. Hvis du køber flere produkter ad gangen, betaler du naturligvis kun ét gebyr - det dyreste - og sparer de øvrige.

Leje fra 6 mdr.

Du kan også leje produkter hos L'EASY, og hos os er den korteste lejeperiode kun 6 måneder. Det er dog ikke alle typer produkter, vi lejer ud. Se, om der er opgivet en lejepris på det produkt, du ønsker at leje, eller ring til os på 88 88 88 88 og hør nærmere. Lejepriser er inkl. levering og installation. Der kommer et oprettelsesgebyr oveni.

Luk

Fortrydelsesret

Hvis du skifter mening eller fortryder dit køb, har du altid 14 dages fortrydelsesret fra leveringstidspunktet. Du skal bare kontakte os, så afhenter vi produktet. Vi kræver blot, at produktet returneres i samme stand, som det blev leveret.

Hvis tilbehøret til lyd- eller billedoptagelser er taget i brug, kan det dog IKKE returneres. Der skal derfor betales et beløb, som dækker værdien af tilbehøret. Beløbet kan du få oplyst på telefon 88 88 88 88.

På mobiltelefoner og mobilabonnementer vil der i nogle tilfælde være andre regler i forbindelse med fortrydelsesret. Se betingelser i forbindelse med dit mobilabonnement eller mobiltelefon.

Spørgsmål til brugen af dit produkt?

Hvis du har spørgsmål til, hvordan du bruger dit produkt, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan også ringe direkte til vores leverandørers telefonsupport, hvor der sidder produktuddannede medarbejdere klar til at hjælpe dig.

Bemærk – du kan ikke fejlmelde dit produkt hos leverandørerne, men du kan få hjælp til brugen af produktet.

Du kan finde en liste over leverandørernes telefonsupport her.

Problemer med dit produkt?

Hvis du oplever fejl eller problemer med dit produkt, vil vi meget gerne hjælpe dig. Men bemærk - måske kan du spare både tid og penge ved at undersøge sagen først. Du kan f.eks. undersøge, om problemet er beskrevet i vores "Spørgsmål og svar" (link?) og prøve at løse problemet ved hjælp af vejledningen.
Hvis du ikke selv kan løse problemet, skal du selvfølgelig ringe og fejlmelde dit produkt hos os på telefon 88 88 88 88.

Det vil være en stor hjælp for vores servicemedarbejdere, hvis du ved: Hvad får fejlen til at opstå? (Bestemte tastetryk, programmer m.m.  Er fejlen konstant eller periodisk?

Vores serviceafdelings åbningstider:

Mandag - torsdag: 8 - 16
Fredag:  8 - 15

Luk

88 88 88 88

Skal vi ringe til dig? Bare skriv dine oplysninger her og angiv, hvornår det passer dig bedst.

kundeservice